Hvis du er bosat i Sverige, Norge eller Finland, og ønsker en af vores killinger, så kan det være en hjælp for dig at læse dette:

Indførsel af killinger til Norge, Sverige eller Finland, som er yngre end tre måneder men ikke under 12 uger, og ikke er rabies vaccineret eller har fået foretaget rabies blodprøve:

Der kan indføres personledsagede killinger fra Danmark, såfremt man forud for indførslen har fået en tilladelse hertil fra veterinærmyndigheden.

Ansøgning om tilladelse:
For at kunne få en tilladelse, er det en forudsætning af dyret er:
- ID mærket med chip eller en letlæselig øretatovering.
- Har et EU dyrepas, og at den er personledsaget på indførselstidspunktet.
- Skal ormebehandles mod bændelorm (Echinococcus spp.) af en dyrlæge ved brug af et præparat, der indeholder praziquantel, i løbet af de sidste 10 dage før indførslen. Dokumentation for ormebehandling skal skrives i passet.

Ansøgning om tilladelse skal sendes til den veterinærmyndigheden senest 30 dage før det ønskede indførselstidspunkt.
Følgende oplysninger skal derfor sendes til den lokale fødevareregion:

- Dyrets art, race og fødselsdato
- Dyrets ID-nummer (kan eftersendes, man skal dog være veterinærmyndigheden i hænde senest 1 uge før indførselstidspunktet).
- Indførselssted og dato for indførslen angives.
- Ansøgerens navn og adresse.
Hvis det ikke er ansøgeren selv, der henter killingen til landet, skal navn og adresse på den person, som har ansvaret for dyret under transporten oplyses (kan ikke være et dyretransportfirma).
- Opdrætterens navn og adresse.
En skriftlig erklæring fra dyrets opdrætter om, at dyret er født hos opdrætteren, og at det ikke har været i kontakt med vilde dyr, som kan have været udsat for rabiessmitte. Den skriftlige erklæring skal være underskrevet af opdrætteren, men kan scannes ind og sendes via mail.
Erklæringen kan også underskrives med digital signatur.
Såfremt der forekommer rabies i oprindelseslandet, kan veterinærmyndigheden kræve, at en underskrevet erklæring fra landets veterinære myndighed om rabiesfrihed de seneste 6 måneder i en radius på 50 km fra det sted, hvor opdrætteren bor, medsendes.
Såfremt alle relevante oplysninger ikke er fremsendt til den lokale fødevareregion, senest 30 dage før det ønskede indførselstidspunkt (dog med undtagelse af ID-nr., som kan fremsendes senest 1 uge før indførslen), kan behandlingen af ansøgningen normalt ikke komme på tale.

Vær opmærksom på, at sendes ovenstående elektronisk må mailen højst fylde 10 MB. Er den større, vil mailen ikke nå frem. I sådanne tilfælde anbefales det at sende de relevante oplysninger i flere mails.

Det koster cirka 700 kroner at ansøge om indførselstilladelse.
Der kan læses mere om ansøgning af indførselstilladelse, på veterinærmyndighedens hjemmeside.

Det hele kan måske virke noget uoverskueligt, men vi har før sendt killinger til udlandet, både som avlsdyr og kæledyr/selskabsdyr, uden problemer. Vi skal nok være behjælpelige med det hele, og gøre det så simpelt for dig som muligt. Så hvis du er interesseret i en af vores killinger, så hold dig ikke tilbage, for vi skal nok finde ud af det :)


Hvis en killing på 12 uger skal rejse til Sverige med indførselstilladelse, skal man kontakte:
Jordbruksverket
Smittskyddsenheten
S-551 82 Jönköping
Sverige
Tlf: 0046 3615 5000
Fax: 0046 3615 0818
Girokonto: 955799-2
Webside: http://www.jordbruksverket.se/
Opdrætter erklæringen som vi udfylder: http://www2.sjv.se/webdav/files/SJV/blanketter/djur/in_o_utforsel/D189.PDF


Hvis en killing på 12 uger skal rejse til Norge med indførselstilladelse, skal man kontakte:
Mattilsynet
Postboks 383
N-2381 Brumunddal
Norge
Tlf: 00 47 06040
E-post: postmottak@mattilsynet.no
WEB: http://www.mattilsynet.no/

Selvom Norge ikke er en del af EU, så følger Norge de nye rejseregler. Det betyder at passet skal bruges ved rejse til Norge.


Hvis en killing på 12 uger skal rejse til Finland med indførselstilladelse, skal man kontakte:
Jord- och skogsbruksministeriet
Regeringsgatan 3 A
Pb 30,
00023 STATSRÅDET
(Helsingfors)
Tel. 09 -16001
Fax (registratorsbyrå) 09 - 1605 4202
E-mail (registratorsbyrå): kirjaamo.mmm@mmm.fi
WEB: http://www.mmm.fi/fi/index/etusivu.html


Indrejse til Sverige, Norge eller Finland, uden indførselstilladelse:
Hvis man ikke ansøger om indførselstilladelse, senest når killingen er 8 uger, så kan man ikke få den ind i landet lovligt før den er omkring 7 måneder gammel. Da skal katten stadig være fulgt af et EU rejsepas, en chip eller øretatovering og være ormebehandlet mod bændelorm (Echinococcus spp.), men den skal også være vaccineret og revaccineret mod rabies.
Myndighederne kræver at primær vaccinationen først gives, når dyret ér 3 måneder gammel. Vaccination før 3 måneders alderen anses for ugyldige.
Der skal laves en antistoftest ved brug af blodprøve, der viser antistoftitter for rabies på mindst 0,5 IU/ml. Denne test skal tages mindst 120 dage efter den sidste rabiesvaccination.

Dette er noget mere omstændigt, og vi ønsker oftest ikke at beholde killingen til den er 7 måneder gammel og klar til indrejse på denne måde.
Det vil altid være bedst for alle parter at få killingen, når den er 12 uger gammel.

Der tages forbehold for ændringer i forhold til rejsereglerne!


Vedrørende pris for killinger solgt til kæl/familiekat:
Prisen for en kælekat er: kr. 5.000,-,
Heraf er depositum: kr. 1.500 ,-
Ved reservation af en killing, betales der depositum. En killing betragtes ikke som reserveret før depositum er lagt, og depositum er naturligvis altid bindende uanset om køber springer fra!
Når vi modtager depositummet, sender vi en kvittering. Vær opmærksom på at vi ikke betaler for overførselsgebyr/vekslingsgebyr fra udlandet!!!

Killinger er meget aktive, og de skal nusses og pusses og leges med rigtig meget. Killinger har rigtig stor glæde af hinanden, og vil knytte stærke bånd som vil holde resten af livet!
Derfor giver vi et afslag i pris på Kr. 500,- ved nr. 2 killing. Dog skal man være opmærksom på at en han og en hun, vil have det ebdst sammen på lang sigt.
Killingerne er klar til at flytte ud i nye hjem når de er 12 uger gamle.

Inklusiv i prisen er:
- De vil alle, uden undtagelser, blive
neutraliseret(kastreret/steriliseret) inden flytning til nyt hjem - dette kan der ikke undviges fra!
- De har fået 3 ormekure med Banminth pasta (ved 5, 8 og 11 ugers alderen).
- ormebehandlet med Droncit eller Milbemax, mod bændelorm (Echinococcus spp.)få dage før afrejse.
- 2 vaccinationer (når de er 8 og 12 uger gamle).
-Sundhedstjek hos dyrlægen med tilhørende sundhedsattest, ikke mere end 10 dage før de flytter til nye hjem.
- Chipmærket eller øretatoveret.
- Sælges med FIFé stamtavle.
- Sælges med EU rejsepas til kæledyr.
- Sælges med kontrakt og en garanti på 2 år, som dækker ved arvelige lidelser, som vil være invaliderende, forringe eller forkorte kattens liv.
- Der medfølger lidt foder (af mærket Royal Canin eller Hill's) og legetøj.


Vedrørende pris for killinger solgt til avl/udstilling:
Prisen for en avlskat er: kr. 9.000,- Heraf er depositum: kr. 3.000 ,- Prisen er afhængig af killingens linjer og kvalitet. Ved reservation af en killing, betales der depositum. En killing betragtes ikke som reserveret før depositum er lagt, og depositum er naturligvis altid bindende uanset om køber springer fra!
Når vi modtager depositummet, sender vi en kvittering. Vær opmærksom på at vi ikke betaler for overførselsgebyr/vekslingsgebyr fra udlandet!!!
Killingerne er klar til at flytte ud i nye hjem når de er 12 uger gamle.

Inklusiv i prisen er:
- De har fået 3 ormekure med Banminth pasta (ved 5, 8 og 11 ugers alderen).
- ormebehandlet med Droncit eller Milbemax, mod bændelorm (Echinococcus spp.)få dage før afrejse.
- 2 vaccinationer (når de er 8 og 12 uger gamle).
- EU rejsepas til selskabsdyr.
- Sundhedstjek hos dyrlægen med tilhørende sundhedsattest, max. 10 dage før afrejse.
- Chipmærket.
- Sælges med FIFé stamtavle & International Transfer.
- Der medfølger lidt foder (af mærket Royal Canin eller Hill's) og legetøj.

Vi foretrækker at møde vores killingekøbere, så vi kan lære hinanden at kende, og således at køber kommer til vores hjem for at hente killingen. Det er en tillidssag både at købe og sælge en killing, da der er mange følelser involveret. Vi foretrækker at køber kommer og besøger killingen i dens opvækst, men har selvfølgelig også forståelse i de tilfælde, hvor det desværre ikke kan lade sig gøre. Vi foretrækker også at holde en tæt kontakt til vores killingekøbere, ikke mindst i tiden hvor killingen er hos os, men også løbende resten af dens liv.

Hvis det ikke er muligt for køber at komme direkte til os når katten skal afrejse til nyt hjem (hvis køber evt. rejser med fly fra udlandet), så foretrækker vi at mødes med køber i lufthavnen, så killingen ikke skal rejse alene - det vil sige at køber rejser med med katten som håndbagage.
Hvis vi må fragte killingen internationalt, anvender vi selskabet “Hecksher Linieagenturer A/S” www.hecksher.dk eller "TRUST Forwarding" www.trustforwarding.com medminder køber har et andet ønske vedr. fragt.
Hvis killingen skal fragtes med fly alene, må vi rejse 370 km. til København lufthavn for at afsende den, og derfor er vi nød til at bede køber betale 1.200 danske kroner for vores omkostninger i den forbindelse. Hvis det er nødvendigt at vi fragter katten til lufthavnen, skal det aftales før katten reserveres, da det ikke blot kan tages forgivet, samt vores accept og privatliv gerne skal passe med aftalen!
Vi sælger ikke killinger til opdrættere, som placere vores killing i karantæne eller lignende!

Vi har eksporteret killinger til New Zealand, Færøerne, Frankrig, Tjekkiet, Norge, Tyskland, Sverige, Finland, Canada og U.S.A.

Hvis du er interesseret i vores killinger, så send os en mail og fortæl os lidt om dig selv, og hvad du ønsker af killing.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.