Fodring

Det er vigtigt for en kats helbred, at den får et godt foder hele dens liv. Det skal være et foder af god kvalitet, som indeholder alle de nødvendige vitaminer og mineraler i rette mængder, og opfylder alle kattens krav til næringsstoffer.
Hvis ikke katten bliver fodret korrekt, kan det give skader, og følger senere i dens liv. Der kan være tale om alt fra knogleskader til dårlig pels.
Katte har forskellige behov, alt
efter på hvilke stadier de er i deres liv, og der er i dag udviklet en lang række fodertyper som tilgodeser disse behov.

Der er stor forskel på foder, men pris og kvalitet hænger ofte sammen. Noget foder kan købes billigt i supermarkedet og andet foder forhandles hos dyrlægen til en noget højere pris. Forskellen på disse fodertyper er ofte mængden af indholdet af ufordøjelige fyldstoffer. Jo dårligere kvalitet foderet er af, jo flere fyldstoffer vil der være i foderet og jo mindre kan katten optage i kroppen. Det vil sige, des mere udskiller den via afføringen.

Fuldfoder findes både i tørkost og i dåsemad, men det må anbefales, at man anvender tørkost som fuldfoder, da det har langt den bedste effekt på kattens tænder. Hvis katten ikke får mulighed for at bruge sine tænder, vil man ofte se en tendens til at danne tandsten og tandkødsbetændelse.


Dåsemad indeholder ofte op til 80 % vand, hvilket jo ikke giver den store mæthed for katten. Derfor er dåsemad mest velegnet til når man ønsker at forkæle katten og give den lidt ekstra. Der kan blandt andet også anvendes rå, kogt eller stegt kød som supplement.

Tørkost findes efterhånden i mange varianter, men de opdeles i sygdomsdiæter og normalt fuldfoder. Der er netop udviklet et fuldfoder fra Royal Canin, som kaldes Maine Coon foder. Dette er også et godt foder til den Sibiriske kat, som på mange måder har samme behov som en Maine Coon. Foderet reducerer risikoen for tandsten, forebygger ledskader, øger balancen i tarmen og styrker immunforsvaret.

Katte har et stort protein- og fedtbehov, derfor skal mindst halvdelen af foderet bestå af animalske produkter, som er rå eller let varmebehandlede. Vegetabiler skal altid være varmebehandlet for, at katten kan fordøje dem. Egnede fodermidler til kat er; kød af enhver art – gerne råt, fisk, brød og andre varmebehandlede kornprodukter, og kogte grønsager i små mængder.
Drikkevandet bør altid være tilgængeligt, friskt og i rigelige mængder, specielt ved fodring med tørkost. Udekatte søger ofte vand i pytter, fuglebade, sne osv., derfor ser man som ejer ikke altid, hvor meget katten egentlig drikker i løbet af et døgn. Da vandindholdet i dåsemad er så højt, vil kattens væskebehov nedsættes betydeligt.

 

Smagen og lugten (betegnes palatabiliteten) i foderet, spiller en vældig stor rolle for om katten syntes om foderet. Den snuser nemlig til foderet både før og imens den spiser det.

Katte spiser langsomt og går til og fra foderskålen mange gange. I løbet af et døgn vil den gå 7-20 gange, både dag og nat. Katte kan vænnes til at spise to gange om dagen, og fodres da på faste tidspunkter.
Katte som er korrekt fodret, indtager i vækst- og lakteringsperioden (perioden hvor de lægger mælk ned og er diegivende) normalt ikke mere, end de har behov for. Derfor bliver de ikke så let fede.

Katte som bliver fodret meget ensidigt med enkle foderemner, udvikler ofte en fikseret præference for dette foder. Det kan undgås ved at vælge et foder, der indeholder forskellige proteiner (fra forskelligt kød), og som dækker energibehovet. Katte er nemlig af natur ikke kræsne.

Den nødvendige mængde foder til en kat, er den mængde velegnet

foder, som kan holde katten på en optimal vægt og i god kondition.

Fedme hos katte ses først og fremmest i dens lyske i bugen.
                                                                                                   

Fodring af hunkatten og killingerne;

Hunkattens energibehov stiger pr. dag under drægtigheden, og under diegivningen stiger den yderligere. Den lakterende hunkat har behov for 3-4 gange så meget energi som til vedligeholdelse. Produktionen af mælk og behovet afhænger af kuldstørrelsen og killingernes alder.
For at sikre en tilstrækkelig mælkeproduktion, skal hunkatten opmuntres til at spise så meget som muligt af et velafbalanceret foder af høj kvalitet med stort energiindhold.

Så hurtigt som muligt efter fødslen skal killingerne have en tilpas mængde kolostrum (råmælk) de første 24 timer, for at forstærke immunforsvaret og modstandsdygtigheden mod infektiøse lidelser.
For at stimulere killingerne til at tage dievorterne, kan man holde dem til og presse lidt mælk ud i deres mund. Hvis hunkatten har været udsat for en stressende fødsel, er hun ikke altid i stand til at producere mælk og tage sig af sine killinger.

Nogle hunkatte producerer mælk af dårlig kvalitet eller i utilstrækkelige mængder. I sådanne situationer kan man sætte ind med mælkeerstatning.

Overgangen fra mælk til tørkost skal foregå gradvist. Dette kan gøres ved at blande tørkosten med varmt vand eller modermælks erstatning i starten. Over en periode reduceres tilblandingen af mængden af vand eller mælk. I fravænningsperioden er killingerne meget følsomme, og skal vænne sig til at fordøje stivelse i stedet for laktose. I denne periode er der ekstra stor risiko for diarré.
Lige efter fravænningen af mælken, skal killingerne fortsætte med at spise et blødt, letfordøjeligt foder af høj kvalitet, korrekt sammensat, ernæringsmæssigt og med et højt energiindhold. Palatabiliteten bør være god.
Efter fravænningen mister killingerne evnen til at fordøje laktose, som indeholdes i mælk. Derfor er der risiko for fordøjelsesproblemer/dårlig mave, hvis man lader sin killing eller kat drikke komælk, hvilket kan resultere i vækstproblemer.
Hvis foderets fordøjelighed og kvalitet er for ringe, vil killingerne blive vommede, vokse langsomt, få ringe muskelfylde, være tynde, samt være mindre modstandsdygtige overfor infektion.

Killingerne skal aldrig have begrænset adgang til foderet, men blot have lov til at spise frit.
Hvis killinger får det korrekte foder, ses der normalt ikke for store energiindtag, forstærket væksthastighed og overvægt.

Dog skal man være opmærksom på risikoen for udvikling af knogle/ledproblemer, så som HD (Hofte Dysplasi), hos katte af tunge racer, hvis energi- og calciumindholdet er for højt i foderet.
Killinger har ligesom voksne katte, et stort behov for protein.

Fodring af den ældre kat;
Gennemsnitslevealderen for tamkatte er 14 år, og levetiden forlænges af god pleje og korrekt fodring gennem hele livet.
For eksempel kan en tamkat på 16 år, som er passet godt gennem hele livet, have den samme kondition som en vildkat på 8 år.
Foderproducenter vælger typisk at betragte katten som senior i en alder af 7-8 år.
Dyrets nedsatte aktivitet kræver mindre energitilførsel i foderet.

Idet smags- og lugtesansen svækkes med alderen, kræver det et foder med ekstra høj palatabilitet, men det må dog ikke kræve en besværlig tyggeproces. Foderet skal endvidere have en høj fordøjelighed, så et koncentreret foder udnyttes bedst muligt.

Foder med nedsat protein, fosfor og natriumindhold er nyre- og hjerteskånende.

Ekstra tilførsel af vitamin A, B1, B6, B12 og E er nødvendig af hensyn til de langsommere virkende stofskifteprocesser. Øget tilførsel af zink og umættede fedtsyrer virker fremmende på pels- og hudkvalitet.
Hvis den gamle kat er for fed, bør den sættes på et foder med højt fiberindhold og lavt energiindhold, eller bare fodres med en mindre daglig portion.

Dårlig mundhule kan være et tegn på mindre eller manglende ædelyst.

Hyppige fodringsfejl;
Desværre er der mange katteejere som giver deres katte et tilskud i form af protein, calcium, fosfor, vitamin A og D, specielt i ungkattens voksealder. Men et dårligt kvalitetsfoder kan ikke rettes op med blot tilskud!                                                                                     

·        I stedet kan man risikere vitaminforgiftning, som er langt hyppigere end vitaminmangel.
   For mange mineraler af én slags medfører ofte en ubalance, og dermed manglen af et andet.

·        Katte bliver for ensformigt fodret og bliver kræsne.

·        Katte fodres ofte med store mængder råt kød m. m., som er yderst uafbalancerede diæter.

·        Katte tilbydes mælk, som deres mave-tarm-system
   ikke kan fordøje og resulterer i stedet i dårlig mave.  

·        Eller katte fodres med hundefoder, som ikke indeholder kattens 11 essentielle fedtsyrer, hvorimod hunde kun har 10, og katten får derfor mangel på taurin.

·        Desuden har katte et større behov for protein og fedt end hunde.