Vores hankatte er inde i huset hos os, som en del af familien, indtil de
bliver kønsmodne, da de jo så begynder at strinte/urinmarkere og parre uønsket.
Efter kønsmodning flytter de ud i vores hankatteløbegårde. Vores hankatte er
meget sociale både over for mennesker og hinanden. De har stor glæde af at gå
sammen i en flok, selvom det måske ikke er naturligt.
Vi har to løbegårde til vores hankatte;
En vinterløbegård, som er vores udbygning der er ombygget således at den er
indrettet som en lille kattevenlig stue med kradsetræer og møbler, med adgang
til en udendørs løbegård med græs og lidt klatreaktiviteter. I alt er løbegården
100 m2. Vi arbejder stadig med renovering af udbygningen, men kattene lider
ingen nød i den stand bygningen er nu. Det er nok bare i virkeligheden os, der gerne vil
have at den ser lidt pænere og nyere ud, selvom kattene jo nok er ligeglade.
En sommer løbegård, som er bygget lige ved siden af vores hus, så vi kan se ud
til kattene hele tiden. Det er en stor løbegård på 100 m2, som rummer 2 isoleret
huse samt en masse udendørs areal med aktiviteter.
Der er således mere plads udenfor i sommerløbegården, og mere plads indenfor i
vinterløbegården.
Her ses vores indendørs vinterløbegård, vores udbygning der er indrettet, med udendørs adgang:








Her er vores udendørs sommerløbegård:
