Den Sibiriske kats historie
Den Sibiriske kat – en gammel race, en ny race, en race som stadig er
under udvikling.
Ikke mange kender til den
Sibiriske kat i Danmark og mange andre lande, selvom det er en race der har
eksisteret blandt de sibiriske nomader, fiskere og jægere i århundreder.
Der hersker tvivl om den Sibiriske kats oprindelse, og historien fortælles
ofte i brudstykker, men her skulle den gamle og fulde historie kunne
fortælles som en helhed;
Mange smukke legender
eksisterer og fortæller os, hvordan forskellige racer opstod. Disse legender
stammer fra de oprindelseslande, hvor racen stammer fra, og hvert land tager
hånd om sin historie for at bevare den.
Der er flere historier om hvornår og hvorfra den Sibiriske kat opstod i
Rusland.
Den første bemærkning i Russisk historie om katte der lignede Sibiriske, var
i det 16 århundrede. Dengang var racen kendt som ”Bukharian”, idet Bukhara
er en af de største byer i Uzbekistan.
Der er ingen detaljeret beskrivelse af disse katte. Kun det 18. århundrede
gav noget interessant information om kattene, som lignede de moderne
Sibiriske katte.
Rejsende som V.N. Gartveld, Simon Palas og andre, beskrev meget detaljeret
kattenes udseende med stor fyldig
pels i forskellige farver. De beskrev også at kattene var fragtet til
Rusland via den såkaldte ”Silk Way” af Bukharian folket. Disse gav kattene
opmærksomhed og bemærkede deres store størrelse, usædvanlige skønhed og
karakter. Dengang var kattene meget kostbare og levede kun i meget rige og
berømte familier.
Dette er en ren indfødt russisk race, meget nær af karakter og ånd til sit
russiske folk.
For
to århundrede siden kunne denne race ikke kun mødes i Sibirien, men i hele
det russiske imperium, idet den indfødte population i Sibirien ikke havde et
fast sted at bo og en fast livsstil, og derfor holdte de heller ikke husdyr.
Formentlig stammer den Sibiriske kat fra, da de Russiske immigranter rejste
til Sibirien og Ukraine under 1700-tallet, og de tog den Sibiriske kat med
som husdyr. Måske fremgik kattene også, i en periode, som en del af den
dynamiske handel med asiatiske lande.
Dengang var den Sibiriske kat formodentlig resultatet af krydsninger mellem
tamkatte, og de lokale vildkatte.
I Sibirien dyrker man ikke landbrug, så den Sibiriske kat har ikke været
brugt som et nyttedyr til at fange mus og rotter, men var simpelthen blot et
elsket husdyr.
Da disse katte kom til Ruslands
store ocean, og færdedes frit i Taigaen, som er de tidligere skove i
Sibirien, og på stepper, begyndte de at parre sig med vilde katte som
ligeledes færdedes i disse områder. Dermed fik kattene deres store størrelse
og agouti farve. Den barske natur og det vilde liv omkring dem gjorde de
stærkeste og overlevende dyr til fantastiske jægere, og den Sibiriske kat
udviklede sig til en sund, stærk og naturlig race med en lang, tæt og
vandafvisende pels og fik det udseende som vi kender den på i dag. De skulle
således være blevet udviklede på samme måde som Maine Coonen og den Norske
Skovkat.
- Det er de stærkeste og mest robuste katte, med gen for langhår, der har
overlevet det ekstremt hårde sibiriske klima.
Men kritikere mener, at kattene ikke ville have overlevet i et så hårdt
klima.
Varieteten af pelsfarven på den
Sibiriske kat i dag, ses i relation til deres forfædre; blå smoke og sølv,
rød klassisk og hvid, solid sort og colourpoint, og selvfølgelig klassisk
agouti. Mange observatører bemærkede forøgelsen, fra vest til øst, den
Sibiriske kat og dens kvalitet, og de beskrev det ved spredning af vilde
skov- og steppe katte fra Sibirien. Disse katte videregav deres gener og
karakteristika til grundstammen af racen.
Det var et uvurderligt og uerstatteligt udspring af gener som gav den
Sibiriske race sine kendetegn.
Trods det at disse katte har betroet deres håb til mennesker, har de stadig en stor forbindelse til naturen den dag i dag, hvilket giver dem deres specielle charme. Deres øjne udviser en stor sjæl, og kattene virker glade for at leve sammen med mennesker, selvom de er frie og uafhængige.
For 30-40 år siden blev navnet ”Sibirisk”, betegnelsen for de store semilanghårede katte. De forudgående 200 år var disse katte sædvanligvis blevet kaldet Bukharian i Rusland. Hvorfor navnet blev ændret, når nu kattene var kendte af deres gamle navn, som forbandt dem med deres fortid, vides ikke med sikkerhed. Denne historie må i virkeligheden nok findes i den russiske befolknings historie. Men en teori er at kattene er blevet navngivet som Sibiriske, fordi de er store og udtrykker en stærk karakter, ligesom landsdelen Sibirien gør og bliver omtalt som.
Kattene blev ikke kun eksporteret fra Bokhara til østen og i Sibirien, men også til vesten, via Caspiran havet og op gennem Volga. Europæiske folk hævder, at der af denne vej, i vikingetiden i Nordeuropa fra central Asien, var bragt forfædre til de katte som i dag kaldes Norske Skovkatte. Men ikke kun vikingerne eksporterede smukke katte fra central Asien. Asiatiske handlere bragte selv kattene via Caspiran havet og Volga, og så på land ind til Moskva.
I slutningen af 80’erne skete
der en udvikling i Rusland; det blev populært at holde racekatte og mange
racer kom til. Da de første udstillinger fandt sted i Rusland, så mange de
Sibiriske katte som baggårdskatte, men flertallet så den naturlige skønhed i
racen og dens storhed og følte sig tiltrukket.
I Rusland betegnes racen som ’den Sibiriske kat, skønheden og æren af
Rusland’, og nogle russere mener at det er umuligt at beskrive racen bedre.
Sådan omtales de Sibiriske også i forbindelse med udstilling, og siden den
dag, hvor de Sibiriske blev fremvist på udstilling for første gang i
Rusland, har de altid tiltrukket sig stor opmærksomhed fra såvel unge som
gamle
mennesker.
Cirka 20 år er gået siden da, og mange entusiaster har taget hånd om racen
og startet udviklingen. De Sibiriske katte har ændret sig meget, fra dengang
at være baggårdskatte/gadekatte til i dag at være en luksuriøs katterace.
Mange sejre på udstillinger, betyder at udviklingen, der startede for år
tilbage, er gået i den rigtige retning. De første Sibiriske katte er blevet
en legende og lagde grundstammen for mange af de katte vi har i dag.
Heriblandt kan nævnes; Dimka Laskoviy Zver’, Morris, Chim Chim Aschtau,
Jalsan Aivar, Mars, Nestor, Amur Abakan, Gelios Onix Gloria, Zosya Ladoga,
Dasha Anfeya, Arkiza & Arisha Valenvic og Anais Sarji. Hver år er der nye
udstillinger, og nye katte vinder deres sejre på udstillingerne.
Opdrættet af den Sibiriske kat
blev grundlagt i Rusland af Olga Mironova, som for øvrigt også har skrevet
den første racestandard og den første bog om racen. Opdrættet startede i St.
Petersborg/Leningrad og spredte sig til Moskva. I 1987 blev racen accepteret
af den russiske katteorganisation, kaldet SSF, i 1989 blev den accepteret af
den første internationale organisation, kaldet WCF.
Der gik noget tid før racen blev etableret uden for Rusland.
Genetisk set har den Sibiriske
kat været adskilt fra andre katteracer i over 100 år. I forbindelse med
Berlin-murens fald åbnede grænsen sig mod øst, og racen spredtes til
Vesteuropa.
Selvom racen betragtes som relativ ny i katteverdenen, var langhårede
russiske katte faktisk blandt de første, der blev udstillet på britiske
udstillinger i slutningen af 1800-tallet. Interessen for racen syntes at
være døet ud, men blev siden hen genoplivet.
De første Sibiriske katte som fragtedes til Tyskland (Berlin) var Mussa, en
rød og hvid tabby hunkat, og Tima, en hankat. De blev eksporterede fra St.
Petersborg i 1987 af Hans og Betti Schulz, som opdrættede de første
Sibiriske i landet, under katterinavnet Newski.
Senere bredte racen sig herfra til Holland og Tjekkiet.
Den tjekkiske Jarmila Markova har taget initiativ til godkendelse af racen i
Fédération Internationale
Féline d´Europé (FIFe), og har været den person, som har arbejdet med at få
racen anerkendt, hvilket skete i 1997. Allerede i 1987 kom de første
Sibiriske til landet.
I 1998 fik racen certifikat rettigheder på udstillinger.
I 1990 importerede Elizabeth Terrel de første eksemplarer af racen til
hendes Starpoint katteri i USA, og racen blev efterhånden også så småt kendt
i Europa.
Det siges at tre killinger som Elisabeth Terrel købte, blev byttet for
amerikanske colourpoints, da russiske katteopdrættere ikke havde valuta til
luksusting som racekatte.
I 1991 kom de første Sibiriske katte til Frankrig, og i 1992 ankom de første Sibiriske katte til Finland
Hovedklubben T.I.C.A. godkendte den Sibiriske kat og udgav en standard i 1998.
Racen har været stabiliseret i Frankrig siden 1991, og i 1992 blev de første katte importeret til Finland.
I 1992 blev de første Sibiriske katte også importeret til Danmark. Dette var to kuldsøskende ved navn Pedro og Peggy Z Kajetanky, som kom fra Prag. Opdrætteren, som importerede kattene, eksisterer dog desværre ikke længere.
De første Sibiriske katte kom til Norge i 1997, og var to finske kastrater. Senere hen i 2001 kom den første fertile Sibiriske kat til Norge, som var S*Knjaze Arina Krasa.
I 1997
kom de første Sibiriske katte til Sverige som kæledyr og i 2000 blev de 10
første Sibiriske katte importeret til Sverige af Vera Markling, som
oprindelig er russisk, og hendes veninde Gunilla Wikström. Disse katte har
været grundlaget for en stor del af Sveriges opdræt. I dag er der et stort
og seriøst avlsarbejde i Sverige!
I 2000 kom de første Sibiriske katte til Syd Afrika, i 2001 kom de første
til Australien og i 2002 kom de første til England.
Der er
store opdræt af Sibiriske katte i Rusland, og det siges at der er over 100
opdrættere bare i Moskva. Desværre taler mange opdrættere dog kun russisk,
og derfor er det så svært at importere derfra og hente nye linjer.
Den Sibiriske kat er spredt i Rusland, men har en kort historie uden for
landet, og er endnu ret ukendt i mange lande. Den Sibiriske kat findes
hovedsageligt i USA, Skandinavien, Østeuropa og Tyskland, men den findes
også få eksemplar i andre lande.
Læs også gerne denne artikel for mere historie om den Sibiriske kats oprindelse: http://www.pawpeds.com/pawacademy/general/siberianisolation/
Den Sibiriske kats størrelse, sind og temperament
Den Sibiriske kat er en skovkat, ligesom Maine Coon og den Norske
skovkat er. Den er en sent udviklet race, ligesom de andre skovkatte, og man
siger at den vokser indtil den er 3-5 år gammel. En Sibirisk hunkats
normal vægt ligger på 3-5 kg, hvor imod en hankats normalvægt typisk er 5-7 kg.
Racen er utrolig kompakt bygget, og ofte bliver man overrasket når man
løfter katten op, fordi den egentlig er større og tungere end den ser ud.
Det er en muskuløs og meget aktiv og energisk kat. Den er nysgerrig og vil
være med hvor tingene sker, derfor er den helt af sig selv en del af alt i
hjemmet. Mange Sibiriske elsker at lege selvom de er ovre killingestadiet.
Den Sibiriske kat er en god jæger og trives vældig godt med at være ude. Men
da den også har let ved at tilpasse sig, er det ikke noget problem at holde
den som indekat, bare den får tilpas aktivering. Racen elsker at klatre og
man vil ofte finde den på den højeste reol. Hvis man tilgodeser kattens
behov for kontakt, leg og aktivering, er det ikke noget problem at have den
som indekat. Derfor vil den modsatvis ikke trives hos en familie med en
travl hverdag, som ikke har tid til den når de er hjemme.
Denne race kat er utrolig social, legesyg, højt intelligent og kælen. Den
elsker opmærksomhed og at kommunikere med sin ejer. Man kan næsten
sammenligne den med en hund, da den gerne følger sin ejer i tykt og tyndt.
Racen skaber ofte et specielt tæt forhold til sin ejer og er typisk en
en-mands kat. Den acceptere hele familien, men når det kommer til sofa-hygge
om aftenen eller katten er syg, så ved den godt hvem den foretrækker. Det er
også en race som knytter sig meget til andre katte, og kommer godt ud af det
med andre dyr og børn. Ofte er de yderst tålmodige over for børn. De ses som
meget stabile, idet de ofte finder sig en mage, som de er trofast livet ud.
Så når en Sibirisk kat er blevet glad for sin ejer, har man en ven resten af
livet! Det siges at den Sibiriske kat kan blive dybt såret, og vise det ved
at ignorere sin ejer.
Trods det at den Sibiriske
sammenlignes med en hund på mange punkter, mår man dog ikke forvente, at den
har tænkt sig at adlyde ejerens signaler som en hund. Derimod er den meget
selvstændig, og skal opdrages med meget klare retningslinjer.
Da de er så sociale og kontaktsøgende og intelligente, er de meget nemme at
opdrage og lære ting, og i Rusland ser man dem endda brugt i cirkus.
Den har en stærk personlighed og karakter, men er meget venlig overfor andre
katte. Det er en selvsikker og stolt race, som man må være meget konsekvent
med at opdrage.
Den Sibiriske kat er meget
naturlig og har stærke instinkter. De er gode moderdyr, som også gerne tager
sig af andre hunkattes killinger. Ofte kan man også se at to hunkatte har
deres killinger sammen, og hjælpes ad med det hele.
På trods den barske tilblivelse, har den Sibiriske kat en god og venlig,
nærmest kærlig karakter og elsker at kommunikere med mennesker. Den er
uafhængig uden at være aggressiv og på udstillinger bliver alt accepteret
med en rar filosofisk ro.
Neva Maskerade - en Sibirisk kat?
Den Sibiriske
kat findes også i en maskerede udgave og kaldes Neva Maskerade. Denne kat
bærer udseenet som colourpoint, hvilket vil sige, hvid med aftegn i hovedet,
på ørerne, halen og poterne og blå øjne. Aftegnene kan både være helt lyse
eller meget mørke.
Der hersker tvivl om, hvordan den maskede kat, Neva Maskerade, er opstået i
Sibir-racen. Nogen mener at den er opstået ved blanding med racerne Perser
og Siameser i planlagt opdræt med de traditionelle Sibiriske katte. Og andre
mener at Siameser kattene selv har blandet sig med Sibiriske katte i den
asiatiske del af Rusland. Mange af de Sibiriske katte stammer fra den del af
Rusland, og har spredt sig videre over til Moskva og St. Petersborg. En helt
anden teori er at de maskede vilde katte har blandet sig med vilde Sibiriske
ved bredden af elven Neva ved St. Petersborg, og deraf har de fået navnet
Neva Maskerade.
Hvad
den præcise historie er, er svært at sige. Men man ved dog at verdens
største genpool for Siamesere og maskede katte faktisk findes i Rusland.
Man ved også med sikkerhed, at det har forekommet at Siamesere for lang tid
tilbage er blevet importeret til Rusland, og nogen opdrættere parrede
Siamesere og Persere med Sibiriske i 90’eren i St. Petersborg. Dette var for
at tjene ekstra penge på Sibiriske med colourpoint farve, da disse var
usædvanlige.
Colourpoint genet eksisterer i næsten hver eneste kattepopulation, også
Norsk Skovkat og Maine Coon. Men i følge Hardy-Weinbergs lov kommer dette
meget sjældent frem i en stabil population. - Den er altså ikke godt nok
indarbejdet til at blive stabil. En anden ting er, at mange colourpointkatte
i en population, kan betyde at populationen er ustabil. Neva Maskerade har
eksisteret i cirka 15 år, og næsten ingen Neva katte har en fuld stamtavle.
Mellem 1992 og 1996 eksploderede opdrættet af Neva Maskerade. Som opdrættere
af Sibiriske katte kan man ikke vide, hvilke fundationkatte som indeholder
Neva (CS Genet, Siameser genet).
Mange katte bærer på Siameser og Perser genet, og dette gælder ikke bare
Sibiriske katte. Dette kommer vældig frem i opdræt, hvis man lægger
vægt på ressisive gener.
Mange
opdrættere ønsker at de Sibiriske og Neva’erne adskilles, men det hænger
således sammen, at Nevaen behøver at blive parret med de Sibiriske for at
kunne bestå. Dette fordi Neva Maskerade ikke er en genetisk stabil variant.
Men noget tyder på, at begge oprindelses
historierne omkring Neva maskerade faktisk stemmer; altså at Neva Maskerade
i nogle tilfælde er opstået naturligt, og i andre tilfælde er avlet ind i de
Sibiriske.
Der findes nemlig Sibiriske katte, som har anlægget naturligt, helt tilbage
til Tsartiden, og andre katte har anlægget efter indkrydsninger med andre
racer.
Anlægget for
maskede katte er et recessivt gen, og gives videre til næste generation
ligesom genet for farven deluted. Det betyder, at for det er muligt at avle
afkom med maske, skal begge forældre bære genet for maske, altså colourpoint
genet, som betegnes CS.
Anlægget kan ligge skjult i rigtig mange generationer, og alligevel komme
frem i avl.
Men på den anden side vil det også sige, at hvis man ikke ønsker maskede
afkom, skal man blot finde en avlspartner til sin kat, som ikke bærer
anlægget. På den måde er det nemt at udavle, hvis man ikke ønsker det.
UC Davis Veterinær Genetik Laboratorium i Californien har udviklet en DNA
test for at finde CS (Siameser) gener i Sibiriske og andre katteracer.
Testen er nu tilgængelig!
Testen laves med svab (ingen blod er nødvendigt), så katteejeren kan udtage
prøven uden hjælp fra dyrlægen. Dette vil være en stor hjælp for opdrættere,
som er interesseret i at vide om deres kat er bærer af det pointede gen
eller ej, og kan nu bedre planlægge en målrettet avl!
Især for de FIFe opdrættere, som vil undgå dette gen for Neva Maskerade, er
dette meget nyttigt. Genpoolen inde for den Sibiriske race er meget lille,
som følge af der er så få af racen i verden. Derfor kan det ind i mellem
være svært at komme udenom, at der er Neva Maskerade i stamtavlen, hvilket
ikke længere skulle være en hindring mht. colour point udseendet på afkom
pga. den nye test fra VGL.
Men
for mange opdrættere kan det måske også handle om sundheden i den Sibiriske
race, idet mange tror der er en risiko ved at der måske er Siamesere og
Persere i stamtavlen. Begge er racer der har været avlet på i mange år, og
desværre er der blevet knyttet nogle hjerte- og nyrelidelser samt sukkersyge
til disse racer. Derfor tror mange at der således vil være risiko for, at
føre disse lidelser ind i en ellers sund og naturlig race. Men selv ved
eventuel indblanding med en anden race, vil risikoen for at fortynde en
sygdom, måske endda være større end for at forstærke den.
Der er dog aldrig påvist nogen helt klare sammenhæng mellem farve og sygdom,
og genetikken bag er mere kompliceret en som så.
Nogen syntes også at mene, at sandsynligheden for at allergikere kan tåle
den Sibiriske med Neva Maskerade, bør være mindre fordi der er risiko for at
farven er opstået ved indblanding af andre racer. Hvad sandheden er i dette
tilfælde vides ikke med sikkerhed.
Af udseende ligner Neva Maskerade den Sibiriske kat, de har blot masken til forskel.
Mange opdrættere, specielt i Skandinavien, ønsker ikke Neva Maskerade katte i deres linjer og opdræt. Det er således en uønsket farve. Uden for Skandinavien er varianten mere almindelig.
I forbundet
FIFé er Neva Maskerade ikke godkendt som en Sibirisk kat, og vil derfor
blive betegnet som en ikke godkendt farvevariant i stamtavlen. Dette
indikeres normalvis med et X.
Det er heller ikke muligt at udstille eller avle videre på Neva Maskerade
katte i FIFé. Nogen kalder dem endda groft for en ”fejlfarvet” Sibirisk kat!
I mange andre
forbund i og uden for Europa, er den maskede farvevariant godkendt som en
sibirisk, og regnes også for at være det. Derfor kan man i mange andre lande
købe maskede Sibiriske katte.
I Rusland, hvor racen jo oprindelig stammer fra, har man et ønske om at gøre
Neva Maskerade til en særskilt race for sig, og ikke en del af den Sibiriske
kat. De havde imidlertid anerkendt denne variant, siden de begyndte at føre
register omkring 1987. På russiske udstillinger har de konkurreret med egne
farvegrupper siden 1990.
Testen for Colour-point genet (Neva Maskerade) er nu tilgængelig. Se mere på dette link: http://www.vgl.ucdavis.edu/service/cat/coatcolor.html#color
Læs også gerne denne artikel for mere information om Neva Maskerade i den Sibiriske kat: http://www.pawpeds.com/pawacademy/general/siberianmasquerade/
Er den Sibiriske kat allergivenlig?
Det har vist sig gennem flere
år, at den Sibiriske kat kan være allergivenlig, for familier med katteallergi.
Flere opdrættere verden over har mere eller mindre erfaring med dette faktum, og
det ses omtalt på mange hjemmesider. Der er også skrevet en del artikler om
emnet i mange lande.
Ifølge opdrætteres udsagn og testhjem med statistik, kan 60-70 % af
katte allergikere tåle de Sibiriske katte. Men der er endnu ikke noget
videnskabeligt bevist.
Ordet allergi er en samlet betegnelse for de allergiske reaktioner som kan
udløses i øjne, næse, luftveje, hud og tarm, fordi kroppens immunforsvar
reagere.
Flere ting ved dyr kan udløse allergi hos mennesker, så som pels, skæl, slim og
sekret. Når man er allergiker over for kat, er det typisk kattens spyt som man
ikke kan tåle, da dette er meget allergent. Når katten slikker sin pels, vil der
sætte sig spyt deri. Dette tørre ind og flyver herefter rundt i luften, og
bliver indåndet af mennesker. I kattespyt findes et protein ved navn FEL D-1, og
det er dette stof mange reagerer på. Men det siges at den Sibiriske kat mangler
dette protein i sit spyt, og derfor kan tåles af mange allergikere. Det
anbefales ikke at hyper allergikere anskaffer sig en Sibirisk kat, da chancen for
at udvikle allergi over for racen med tiden er meget sandsynligt.
Men det må dog understreges på det kraftigste, at allergi er yderst individuelt,
derfor må hver person teste sig på racen, for at vide sig sikker! Allergikere
kan endda reagere forskelligt på den samme kat. Der findes altså ingen
garantier!
Derfor er det meget vigtigt at man ikke går ud og køber en Sibirisk kat, blot ud
fra et udsagn, uden at man har testet sig først. Men dog vil langt de fleste
opdrættere heller aldrig sælge en killing i en sådan situation.
Når man er på besøg hos et testhjem eller en opdrætter, bør man blive i hjemmet,
indtil man er sikker på sin reaktion, eller aftale et efterfølgende besøg.
Det kan være en god idé at sende noget pels fra Sibiriske katte, som er blevet
børstet, forud for besøget, så man måske har en ide om sin reaktion.
De fleste allergikere kender sin egen allergi, og ved selv hvor lang tid der
plejer at gå, og hvor meget der skal til, før en eventuel reaktion udspiller
sig.
Størstedelen af katte allergikere, reagere med det samme de kommer i et hjem hvor
der er kat. Derfor vil man hurtigt kunne få en idé om, om man kan tåle den
Sibiriske kat, ved besøg hos en opdrætter af racen, eller i et allergi-testhjem.
For mange allergikere er det nok med blot et besøg, for at kende sin reaktion
over for racen.
Når man besøger et hjem med Sibiriske katte, med henblik på at teste sin
allergiske reaktion, er det vigtigt at man ikke tester sig på killinger, da
disse kan være langt mere allergene end voksne katte. Derfor giver det ikke et
reelt billede af allergien, da man jo ikke skal leve med en killing andet end få
måneder, og snart vil den være voksen.
Det er vigtigt at der ikke er andre dyr end Sibiriske katte i testhjemmet, da
der eller ville kunne opstå en krydsreaktion, og man vil i så fald ikke kunne
vide sig sikker på noget.
Man bør ikke teste sig i
pollen sæsonen, hvis man har tendens til pollenallergi, idet det heller ikke
her vil give et reelt indtryk af, hvad det er man reagerer på.
Allergikere som normalvis ikke bruger allergimedicin, bør ikke tage medicin
forud for et besøg.
Hvis man normalt bruger allergimedicin dagligt, bør man ikke tage mere end
normalvis.
Det er også vigtigt, at man ikke har været i kontakt med andre ting, som ville
kunne udløse allergi, forinden man besøger Sibiriske katte. Man vil heller ikke
her kunne vide, hvad man egentlig reagerer på.
Man skal også være opmærksom på om der er andre ting end kattene i hjemmet, som
man eventuelt kunne reagere på, så som blomster eller stege os efter madlavning.
Nogen allergikere får en forsinket reaktion, det vil sige timer eller dage efter
mødet med en Sibirisk kat. I sådanne tilfælde må man besøge racen igen, for at
se om den samme reaktion kommer igen inden for samme tidsinterval, eller om der
kan være tale om en reaktion på noget helt andet.
Når det handler om allergi og børn, må man være særlig opmærksom, da man ikke må
forvente at et barn fortæller om sin eventuelle allergiske reaktion. Børn har
ofte et brændende ønske om kæledyr, og vil derfor skjule sin allergi.
Når folk henvender sig hos os,
fordi de har katteallergi, gør vi ofte det at vi sender lidt pels til en
start. En del personer kan danne sig et let indtryk af, om de reagerer eller
ej på racen, ved at teste sig på pelsen. Men selvom man får tilsendt pels,
og ikke får nogen allergisk reaktion, beder vi stadig folk besøge os, før vi
lader nogen reservere en killing. At få tilsendt noget pels er udelukkende
første skridt på vejen til, om man skal komme på besøg i vores katteri eller
ej.
Selv om man måske kan tåle den
sibiriske ved at besøge os, er det ikke sikkert man kan anden gang. Derfor
beder vi gerne folk om at besøge os flere gange, inden de bestemmer sig for
en sibirisk. Dog skal man som allergiker vide, at vi har 4 store hunde i
hjemmet, af racen Labrador Retrievere. Så hvis man også er allergisk overfor
hunde, så er der nok ikke nogen idé i at besøge os. Hundene bliver dog lukket væk ved besøg, og vi kan opholde os i stuen med
et par Sibiriskekatte, hvor der kun har været hund, og de andre katte normalvis aldrig har adgang.
Vi forventer at folk i det mindste giver en tilbagemelding, efter at
have modtaget og testet pels fra os! Vi bruger meget tid, og efterhånden
kuverter, frimærker og poser, på at sende pels ud til katteallergikere,
hvilket vi også glædeligt gør, men vi ser gerne at folk i det mindste giver
en tilbagemelding! - Dette ønsker vi så vi kan danne os et overblik over,
hvor mange der egentlig kan tåle racen, og dette skulle gerne komme
efterfølgende interesserede katteallergikere til gode.
Dog skal det også lige siges, at hvis folk ikke har
tænkt sig, at købe deres killing/kat hos os i tilfælde af at de kan tåle
racen, så vil vi bede folk om at fra start ulejlige den opdrætter, som de
har tænkt sig at købe killing hos! Derfor sender vi efterhånden også kun
pels ud, når vi har killinger/voksne
katte til salg/nyt hjem.
Hvis man som allergiker reagere på den Sibiriske race, ser vi ofte at den
allergiske reaktion er mindre, eller langsommere om at komme, end hvis
personen havde mødt en kat af en anden race. Derfor skal man som allergiker,
også være opmærksom på de små symptomer, da de vil betyde at man på lang
sigt, ikke ville kunne tåle racen.
I vores salg af killinger/katte
vil vi som maksimum sælge til ét hold allergikere/én allergi familie, ud fra
hvert kuld, og vi prioritere altid at sælge til mennesker uden allergi.
Multiallergikere vil helt blive udelukket!
Vi bruger alt for mange ressourcer på allergikere og det ønsker vi at
reducere, da racens andre kvaliteter bliver overskygget af, at den muligvis
er allergivenlig overfor nogle mennesker. Vi imødeser selvfølgelig at folk
har sat sig ind i racen, og ønsker sig en Sibirisk kat ud fra det den er, og
ikke kun fordi den er allergivenlig! Den Sibiriske race er så meget mere
unik og spændende, end bare en kat som allergikere kan tåle.
Desuden er der større risiko ved at sælge til allergikere set ud fra det
synspunkt, at det med sandsynlighed ikke er et blivende hjem for katten, og
man skal altid indstille sig på returnering eller omplacering af katten.
Derfor vil allergikere der vil have en kat til fritløb udenfor, blive afvist
uden yderligere dialog, fordi det vil være umuligt for os at tilbagekøbe en
kat der har været udenfor blandt andre katte (både vilde og tamme), da det
vil udsætte hele vores opdræt for virus!
Idet der er en chance for, at man som allergiker kan tåle den sibiriske kat,
er der jo noget som er anderledes fra andre katte racer. - Derfor kan man
ikke udelukke, at der også ville kunne opstå modsatte situation. Hvor en
ellers ikke katte-allergiker, pludselig viser allergisk reaktion over for
racen Sibirisk.
Nedenunder kan der læses nogle artikler, som alle fortæller om den Sibiriske kat i forhold til allergi. Nogen er skrevet på dansk og andre på engelsk.
© 2007 DK Meldgaards. All rights reserved !
- Stjæl venligst ikke vores tekst, men læg i stedet et link til vores side! TAK!