Neutralisation er en fælles
betegnelse for kastration og sterilisation.
Hankatten neutraliseres ved kastration, hvor begge hankattens testikler fjernes.
I testiklerne produceres sædcellerne samt hormonerne, som giver kønsdriften.
Hunkatten neutraliseres ved at operere æggestokkene og eventuelt livmoderen ud.
Dette kaldes sterilisation. I nogle tilfælde fjernes både æggestokke, æggeleder
og livmoder.
Ved at lade katten neutralisere giver man den en mere jævn hormonbalance, og giver den et mere sikkert liv på flere forskellige måder.
Hankatten;
Hankatte er oftest kønsmodne i en alder af 6-10 måneder, afhængig af race og
årstid.
En moden hankat vil vise sin kønsdrift på flere måder, blandt andet ved kraftig
mijauen og ved at urinmarkere sit territorium indenfor og udenfor hjemmet, med
en meget kraftig urinlugt. Dernæst vil den ofte strejfe omkring i en søgen efter
territorium og brunstige hunkatte, hvilket ofte medfører magtkampe med andre
kønsmodne (fertile) hankatte. Slagsmål med andre katte kan resultere i kraftige
bidsår og skader, som kan medføre infektion eller smitsomme sygdomme.
I forsøg på at holde en fertil hankat inde, kan den udvise aggressiv adfærd.
Ved kastration fjerner man
kønsdriften og forplantningsevnen. Det er et operativt indgreb, som foretages af
en dyrlæge under narkose. Ved et eller to små huller i pungen fjerner man
testiklerne.
En hankat kan kastreres i alle aldre, når blot testiklerne er at finde i pungen.
Hvis en hankat over 6-8 måneder stadig ikke har begge sine testikler placeret i
pungen, må man betegne denne som kryptorchid. Dette betyder, at den ene
testikel, eller måske endda begge, ligger placeret i lyskekanalen eller i værste
fald oppe i bughulen.
Det er stadig muligt at kastrere sådan en kat, dog kræver det et større indgreb.
Efter en kastration skal katten helst holdes inde 3-4 dage for at undgå
forurening af såret.
En kastreret hankat falder normalt mere til ro, og holder sig mere nær hjemmet,
da den ikke længere føler sig drevet til at søge ud. Den vil nu ofte knytte sig
mere til sin familie og blive mere kælen og omgængelig, og lever et mere sikkert
liv med mindre risiko for trafikskader og slagsmål ved strejfen. Derfor siger
man, at kastrerede hankatte ofte lever længere end ukastrerede katte.
Idet man kastrerer sin hankat, vil den i langt de fleste tilfælde også holde op med at strinte/urinmarkere, og urinen vil miste sin stærke lugt. Dog vil cirka 10 % aldrig stoppe med at strinte og få vil stadig opsøge nyt territorium.
Hunkatten;
Hunkatten er oftest kønsmoden og kommer i løbetid første gang, i en alder af
6-9 måneder, afhængig af race og årstid.
I foråret ses det at kønsmodenheden indtræder tidligere end den øvrige del af
året. Løbetiden vil gentage sig i intervaller fra tidlig forår til efterår.
Der ses oftest ingen løbetider om vinteren, andet end hos katte som holdes inde,
og ikke er påvirket af solen udenfor.
Løbetiden kan komme hver 3. uge og varer fra 2-12 dage.
Nogle hunkatte kan ændre
adfærd under løbetiden, idet de har en anden hormonbalance, og nogen vil endda
optræde aggressivt og/eller være urolige. Oftest vil de mijaue højlydt for at
tilkalde hankattene. Løbetider kan være mere eller mindre tydelige fra kat til
kat. Hos nogle vil man måske næsten ikke bemærke løbetiden, hvorimod man hos
andre vil se, hvordan katten ruller sig på gulvet, bukker ned i knæ med
bagparten opad og lægger halen til side.
Nogle hunkatte er meget fertile, og man kan i værste fald opleve, at de nærmest
er i en konstant løbetid. Dette kan bevirke en livmoderbetændelse (pyometra),
og en markant, konstant ændret adfærd.
Løbetid hos hunkatte kan
undgås ved enten at få den neutraliseret/steriliseret eller give den P-piller.
P-piller købes via dyrlægen, hvormed der også følger en ordination.
Normalt gives én pille ugentligt hele året, men i nogle tilfælde kan man give
mindre, og i andre tilfælde skal man give mere.
Ikke alle katte kan tåle p-piller, og en del katte kan ændre psyke. Der kan
forekomme bivirkninger såsom sygelige forandringer i livmoder, æggestokke og i
mælkekirtlerne kan der dannes ondartede knuder (mammatumores).
Drægtige katte må ikke få P-piller, da disse kan give misdannede fostre og en kompliceret fødsel.
Sterilisation hos hunkatte
giver kun få ulemper, men generelt for han- og hunkatte kan nævnes, at nogle
katte nedsætter stofskiftet og energiforbruget og dermed kan have tendens til
overvægt. Derfor må man være opmærksom på kattens vægt og redigere i foderet, og
om nødvendigt fodre katten med et light foder. Med disse forholdsregler kan man
undgå, at den neutraliserede kat bliver overvægtig.
Der er lavet mange specialfodre til neutraliserede katte.
I forbindelse med
neutralisationen og narkosen, bør katten også blive øretatoveret eller
chipmærket, få lavet et sundhedstjek og blive vaccineret.
Tidlig neutralisation;
Killinger som bliver solgt til kæl, og ikke til opdræt, vil blive solgt
neutraliseret.
Vi har valgt at neutralisere
ALLE de killinger, der skal ud i et nyt hjem, som
en kælekatte. - At neutralisere vil sige at forhindre forplantning.
Neutralisering fjerner de fleste sundhedsrisici, der kan påvirke kønssystemet og
reducere risikoen for smitsomme sygdomme, så som FIV, FeLV & FIP, og ulykker.
Dette er grunden til, at neutraliseret han- og hunkatte, kan fordoble deres
forventede levealder. Men i takt med en længere levetid, er de naturligvis mere
sårbare over for påvirkningen ved ældning. Derfor bør deres ernæringsprogram
tilpasses i overensstemmelse med alder, for at de kan nyde en sund alderdom.
I dag er heldigvis mere en 75 % af de katte som kommer til dyrlæge
neutraliseret.
Det er vores fornemmelse, at man får gladere, mere omgængelige og
legesyge katte, hvis man neutralisere dem før de bliver kønsmodne.
Derud over er det bevist, at
fertile (kønsmodne) katte, er mere aggressive end neutraliserede. Idet fertile
katte tilsyneladende er mere aggressive, er det svært at have mere end én af
gangen.
Endvidere undgår man en kat som marker i hjemmet ved at urinere og kradse i
møbler m.m. - 10 % af katte som er begyndt at urinmarkere, stopper ikke efter en
neutralisation.
Fertile katte viser også en større tendens til at strejfe og komme i slagsmål
med andre katte. - Derved øges risikoen for smitsomme sygdomme og for, at katten
bliver ramt af en bil m.m. under sin strejfen.
Mange opdrættere er begyndt at neutralisere deres killinger, allerede inden de
flytter ud i nye hjem ved 12 ugers alderen. Tendensen med at neutralisere
killinger i en ung alder, startede for mange år tilbage i USA og breder sig nu
til andre lande.
Forskere i USA har studeret virkningen af tidlig neutralisation af både hund og
kat (i 2-3 måneders alderen), idet USA er præget af over popularition af
herreløse dyr.
Med tidlig neutralisering skulle man kunne mindske problemet.
Der har tidligere været
tradition for, at man ventede med at neutralisere sine katte, indtil de var ca.
6 måneder gammel, men der har ikke været nogen videnskab eller undersøgelser
bag. Dog har der været mange skrøner forbundet med tidlig neutralisation, som
den dag i dag kan modsiges;
Noget af det som forskere har fundet ud af, er at en neutralisation ikke har
nogen negativ indflydelse på kattens vækst, og ikke er andet end en gammel
skrøne. Tværtimod er tidlig neutraliseret katte gennemsnitlig lidt større, fordi
knoglernes vækstplader hos de tidlig neutraliseret forbliver åbne, eller
fortsætter med at vokse lidt længere end hos intakte dyr. Kattens størrelse
hænger dog også sammen med genetik, miljø og foder.
Man mente tidligere at hankatte skulle have lov til at blive kønsmodne før
kastration, for at undgå at påvirke udviklingen og dermed størrelsen af
hankattens urinveje, som så ville tilstoppe med blæregrus. – Hvilket for øvrigt
er en livsfarlig tilstand for katten!
Men igen har undersøgelser vist, at tidlig neutralisering ikke har noget at
sige, da den tidlig neutraliserede hankat ikke er mindre udviklet.
Før hen blev der også sat
spørgsmålstegn ved sikkerheden for meget unge patienter i forbindelse med
operation og bedøvelse, delvis begrundet manglende erfaring på området. De unge
dyr lider ingen overlast, tværtimod. De kommer sig hurtigere over indgrebet,
forbrænder hurtigere narkosen og er på benene igen efter få timer, sårene heler
hurtigere, og der er tilsyneladende ingen komplikationer. Derud over glemmer
killinger også hurtigere oplevelsen hos dyrlægen, hvorimod en voksen kat bliver
langt mere stresset under og efter besøget hos dyrlægen.
Dog skal man være opmærksom på at killingerne ikke skal faste længe som voksne
dyr, fordi deres fedtdepoter og sukkerdepoter er mindre. Endvidere at de
hurtigere kolde og skal derfor holdes varme under og efter operationen. De unge
patienter er hurtigt vågne efter narkosen, og skal også hurtigt have foder igen,
allerede efter 2-3 timer.
Fordelene ved tidlig neutralisering er store, fordi der forebygges mange ting,
så som livmoderbetændelse, mælkekirtelkræft, blærehalskirtelbetændelse/kræft,
uønsket adfærd, overpopulation af herreløse katte, indbildt eller uønsket
drægtighed, testikelkræft, hormonbetinget hudlidelser etc.
Ved at benytte sig af
svangerskabsforebyggelse hos hunkatten, i form af p-piller eller anden hormon behandling, kan
der fremkaldes livmoderinfektioner, cystedannelser, svulst dannelse i
brystkirtlerne og sukkersyge. Endvidere kan p-piller forøge kattens appetit, så
den får tendens til fedme.
Desuden er p-piller til katte ikke 100 % sikre, og katten kan en dag komme hjem
med døde eller vanskabte killinger.
At en hunkat har et behov for at få et kuld killinger inden den bliver
steriliseret, er en meget udbredt misforståelse og har ingen biologisk
begrundelse; at have fået killinger, har ingen positiv indflydelse på hunkattens
sundhed!
Der er 7 gange så risiko for mammatumorere (ondartet bryst kræft) hos intakte
katte på grund af hormoner. Neutraliseret katte har en risiko lig med nul!
Én ting man dog ikke kommer udenom er, at
neutraliserede dyr har større tendens til fedme, fordi neutralisation kan
nedsætte forbrændingen. Dette kan dog forebygges via korrekt fodring. Men der ses
tilsyneladende større tendens til fedme
ved sen neutralisation. Det vil sige at det er bedst at neutralisere mellem 7
uger og 6 måneder, idet man fjerner hormonerne og dermed vil der blive færre
forandringer i kroppen.
Alt i alt føler vi, at der er
rigtig mange fordele ved, at neutralisere katten allerede kom killing.
Køber behøver ikke at bekymre sig om det senere hen.
Katten kommer aldrig til at rende rundt og blive parret i kvarteret, og dermed
lave uønskede killinger.
Katten ender aldrig, senere hen, som en fødemaskine på en "kattefabrik", som
producere og sælger killinger uden stamtavle.
Også for at holde populariteten af uønsket og herreløse katte nede, ønsker vi at
neutralisere vores katte. Læs blandt andet denne artikel
For detaljeret beskrivelse af
Tidlig Neutralisation, læs én af, eller alle 3 af disse artikler
Artikkel1, Artikkel2,
Artikkel3.
Se også disse link:
www.katteinfo.com/neut_tidlig.htm
http://www.winnfelinehealth.org/reports/early-neuter.html