
DK Meldgaards Verusha,
SIB ns
DK Meldgaards Verusha (kaldes Verusha) er
født den 18-05-2008 i vores eget opdræt i 3. generation. Hendes far har vi
importeret fra Tyskland, fra samme sted som vi har importeret hendes tip
oldemor. Det var oprindelig ikke planen at vi skulle have beholdt Verusha, men
da hendes mor måtte tages ud af avlen fordi hun blev for tynd efter at have haft
killinger, valgte vi at beholde den lille charmetrold Verusha alligevel.
Vi havde et ønske om at kunne arbejde videre med den linje i vores opdræt, som
vi startede med allerførst. Det betyder også meget for os at kende temperamentet
og den gode sundhed bag linjerne, som vi har arbejdet så meget med lige fra
start af.
I hendes galleri ses der billeder af alle hendes forfædre, hvoraf mange af dem
var vores første og bedste avlskatte.
Verusha er ud af tyske linjer, som vi løbende har mikset nyt russisk blod ind i.
Verusha har udviklet sig rigtig godt og er blevet en utrolig fin og meget
racetypisk hunkat. Hendes eneste svaghed er, at hun ikke lige er den største.
Hun er af farven smoke, som vi aldrig før har opdrættet, og vi syntes hun er
noget så smuk og speciel. Verusha har kun lavet et kuld i vores opdræt (født i
september 2009), hvor der var 4 killinger. Hun var parret med vores russiske
sølv hankat ved navn Morozko. Killingerne er rigtig fine ligesom deres forældre
og vi håber at en af hunkillingerne kan tage Verushas plads i vores avlsprogram.
Verusha søger et nyt hjem som kælemis, hvor der er masser af tid og kærlighed
til hende, og hvor hun kan blive godt forkælet og få alt den opmærksomhede, som
hun fortjener.
Hun er en utrolig tillidsfuld, legesyg, sød og social mis, som vil passe ind i
langt de fleste hjem. Hun elsker at ligge og blive nusset.
Hun er meget nem og rolig og der er aldrig problemer med, at hun drøner rundt
eller kradser i uønskede ting.
Hendes pels kræver stort set ingen pleje - kun en jævnlig børstning med en
stålkam i fældningsperioden (foråret). Hun er ikke slem til at fælde, taget i
betragtning af at hun er af en semilangshårsrace.
Hun er vant til hunde idet vi selv har 5 Labradors, og hun elsker selskabet af
dem. Man finder hende gerne blandt alle hundene foran brændeovnen eller sammen
med hundene i en hundekurv.
Hun har ikke problemer med andre katte, men vi håber alligevel på at finde et
hjem til hende, hvor der ikke er andre katte, fordi hun fortjener at få alt
opmærksomheden og ikke opleve unødvendig stress fra andre katte.
Det er ikke ualmindeligt at vi kun lader vores hunkatte få et eller få kuld, da
vi ikke ønsker at belaste dem. Samtidig er det vigtigt for racen, heletiden at
forny avlsmaterialet, ved at tage nye individer ind i avlen.
Man må forvente at selvom en voksen kat som Verusha er så sød og udadvendt som
hun nu er, så vil hun tage en del tid om at falde til i et nyt hjem.
Først når hun er faldet rigtig til i sit nye hjem, vil hendes fantastiske
personlighed skinne igennem.
En voksen kat vil altid være længere tid om at falde til i et nyt hjem, end en
killing. Men det betyder ikke nødvendigvis at en killing er et bedre valg end en
voksen i det lange løb.
Verusha er vant til at have fri adgang fra huset til en stor løbegård på 50
kvadratmeter. Vi søger et hjem til hende, hvor hun udelukkende skal være indekat,
evt. med adgang til løbegård.
Hun er den 16-06-2009 blevet testet fri for hjertelidelsen HCM på KVL.
Hun er fri for FIV/FeLV.
Hun er en traditionel Sibirisk kat, hvilket vil sige at hun ikke bærer genet for
Neva Maskerade.
Verusha er klar til nyt hjem efter den 16-12-2009, hvor hendes killinger bliver
12 uger gamle. Når hun overdrages til nyt hjem, vil vi sørge for at hun er
steriliseret, øretatoveret, chipmærket, indregistreret i det danske
katteregister, vaccineret, ormebehandlet og har fået sundhedstjek af dyrlægen.
Der medfølger hendes danske FIFé stamtavle, lidt Royal Canin foder af det hun er
vant til, samt lidt af hendes ynglings legetøj.
Hendes pris er 2.500 kr.


Meldgaards Verusha, SIB ns

Kattene i stamtavlen/Cats in the pedigree:

DK* Meldgaards Ganya Galina


DK* Ch. Meldgaards Angara & S*
Moya Mechta Forrest
DK* Meldgaards Ganya Galina's forældre


D* Ch. Spirit of New Heaven's Iljuschka & RU*
Euro Ch.. Svetozar Chingi-Tura
DK Meldgaards Ganya Galina's mormor & morfar

D* Int.Ch. Ivanka von Mufasa
&
D* Int.
Ch. Margilan vom Schloßpavillon
DK* Meldgaards Ganya Galina's oldeforældre (D* Ch.
Spirit of New Heaven's Iljuschka's forældre)


RU* Sofia Chingi-Tura
DK* Meldgaards Ganya Galina's oldemor (RU* Euro Ch. Svetozar Chingi-Tura's mor)


RU* Luscha Chingi-Tura
DK* Meldgaards Ganya Galina's tip oldemor (RU* Euro Ch. Svetozar Chingi-Tura's
farmor)


RU* Kleopatra & RU* Nafanael Astaera (Begge
er importeret fra Sibirien)
DK* Meldgaards Ganya Galina's farmor & farfar


RU* Chara-Bonny & RU* Marsel Astera
DK* Meldgaards Ganya Galina's oldeforældre (Nafenael's forældre)


D* Ch. Gräfin Natalija von Mufasa & D* Spirit
of New Heaven's Sokrates
D* Spirit of New Heaven's Wasja Meldgaards forældre


D* Spirit of New Heaven's Wasja Meldgaards
